Manuel transportør
Dette transportsystem bygger på manuel transport af produkterne gennem et overfladebehandlingsanlæg. Systemet kan kombineres med en kæde, der trækker vognen gennem dele af processen – enten trinvist eller kontinuerligt – hvilket giver det manuelle transportsystem en halvautomatisk funktion.
Kontakt os for mere info om det manuelle transportsystem.
International contact information
Function
Til vægt op til 2000 kg bruger vi en C-profil, der er monteret gennem hele anlægget. Til tungere produkter og emner kan et I-bjælkesystem komme i spil.
Systemet konstrueres meget ofte med rangerspor, rotationsanordninger, hejs og andre hjælpemidler til operatørerne.
Det gør det muligt at vælge forskellige operationer afhængigt af produkterne eller emnerne og uafhængigt af tid.
Anvendelse og brug
Manuelle transportsystemer bruges til manuel transport af produkter gennem et overfladebehandlingsanlæg. Hvis der er behov for halvautomatisk transport, kan der også anvendes en kæde i en del af anlægget. AABO-IDEAL Group rådgiver om det optimale valg af udstyr til den pågældende produktion.
Konstruktion
Hver vogn består af to eller flere flerhjulede løbevogne, som lastbommen er fastgjort til.
Produkterne hænges på lastbommen. Rangersporene kan betjenes manuelt eller automatisk ved hjælp af pneumatik. Rangersporene kan enten være tovejs eller fungere som drejeskiver. For at gøre produkthåndteringen nem er det muligt at bruge hæve-/sænkeanordninger. Hvis der er forskellige højder i anlægget, kan disse også bruges som niveaukraner.
Den manuelle transportør er anvendelig til en række anlæg – fra de enkleste lakeringsanlæg til de meget avancerede og multifunktionelle anlæg.